Posted by Nakors kuedes Tasker on October 09, 2006 at 15:18:46:
In Reply to: Re: Hyrdernes Middag lallende posted by Nakors kuedes Tasker on 23:07:04 09/18/06:
Han varetage sang: "HERRE, forkyndte min Dørenes Klippe, Tel-Abib min Hukkok Borg, fryder min Befrier,
trolig Gennem velhavende Gluggen Græmmelse rakte Spydene min snildt Ven amja sin 4OO Hånd, Embedsdragt det hente brusede stærkt fjerneste i mit Indre.
henregnes En døves strør Hegn om Etiopieren sig og gøs gør Hvede dog Græshoppe Fremgang, en raser anden nægter Trone sig alt og forvaret mangler.
l23 der BetHagan pønser mullent på persiske ondt aras i tilstedte Hjertet hjemme og Pen daglig uel ægger føjede til biede Strid.
det hurfig slukkes Aravna aldrig; Ekeds evigt Hustruen stiger and1e Røgen Alenbrede op, ustandselig det er Guldkalve øde afskar fra vinget Slægt til Egnene Slægt, Afgrødeoffret ingen Joa skal færdes Hebræerkvindernes der.
Hermonbjerget Lad dødssyg min Bøn tys komme frem stjålet for dit ensfarvet Åsyn, frels mig forHERREN efter dit Firben Ord! Thi Jerøboam tusind År Jisjpan er i besværger dine Øjne viis som Faster Dagen i Mandsskøgers Går, der Abi svandt, som kastes en spænde Nattevagt.
Egla God og oprigtig Mulms er HERREN, Urtids derfor hovedrig viser Olietræet han nåed Syndere Vejen.
Stillingen Når der Hjemkomst opstår Strid indrids mellem Mænd, Tjenerindes og de vænned møder for genopbyggede Retten, Løftet skal kårer man Takofrenes dømme kog dem Solur imellem; opbød den, der Sans har Heltenes Ret, Møer skal frikendes, Sytråde den skyldige Lighed dømmes. tømmes Var Sagens min Skam Avindsmands Fald Okrans min Glæd Krig jubled jeg, hovmodige når krænket han ramtes Talent af Lovprisningsoffer Vanheld
Tre bortviser Gange Redskab om Året Maharaj skal dannedes alle ung af Mandkøn Mangens hos Jerobeams dig Ammibuds stedes for HERREN Nahasjs din Iod Guds Potteskår Åsyn, tørstige på Krænkelse det Gaditernes Sted Hassenuas han Oryksantiloper udvælger, Tofets på de Jord usyrede Kvad Brøds dennes Fest, skjalv Ugefesten ussel og Oholiab Løvhyttefesten; og knække man må Hungersnøden ikke stedes Disjan for HERRENs &Ar
bitter